Private Fundraising Manager

Private Fundraising Manager


1 års barselsvikariat


Kan du omsætte kreative idéer til kampagner, der når KPI’erne og skaber målbare resultater? Indhold, der engagerer både hurtigswiperen, papiravislæseren og flow-seeren - og får flere til at støtte verdens mest udsatte børn? Og har du allerede nu fyldt blokken med idéer, der kan få flere danskere til at blive sponsorer? Så læs her!

Som medarbejder hos PlanBørnefonden er du med til at arbejde for en verden med lige muligheder for piger og drenge. Du bliver en del af en international NGO, hvor du er med til at gøre en forskel for millioner af børn verden over. Vi leder efter dig, som selv kan producere digitalt, kreativt og kommercielt indhold af høj kvalitet, så vi kan støtte endnu flere børn i de 75 lande, hvor vi arbejder.

Om jobbet

Du bliver en del af vores kommunikations- og fundraisingteam, hvor der er kort fra idé til handling. Din rolle er at udvikle, projektlede og eksekvere kampagner, der skaber engagement og konverterer. Du får ansvar for:

  • Produktion og kvalitetssikring af digitalt indhold på tværs af kanaler
  • Opsætning og styring af digitale kampagner, inkl. leadgenerering
  • Måling og rapportering på kampagneperformance
  • Identificering og afprøvning af nye digitale værktøjer og best practices

Du skal kunne skabe kampagner med kant, der bliver bemærket, og samtidig sikre en stærk sammenhæng mellem markedsføring og resultater. Du kommer til at arbejde med både større landsdækkende kampagner og mindre digitale aktiviteter, der driver engagement og fundraising. Du bliver en del af vores kommunikation- og fundraisingteam, hvor der kan være kort fra tanke til handling. Derudover får du en central rolle i at udvikle og producere ad hoc-kampagneindhold, større integrerede kampagner og lead-genererende aktiviteter. Dit primære ansvars- og arbejdsområde bliver derfor at drive både store landsdækkende kampagner samt mindre digitale kampagner og sikre en sund og ansvarlig sammenhæng mellem markedsføring og udbytte. 

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har minimum tre års erfaring med marketing og/eller kamapgnearbejde. Du forstår at skrue effektfulde kampagner sammen, der kan skabe engagement og få danskere til at donere til fordel for verdens mest udsatte børn. Du er kreativ, kan eksekvere og omsætte dine kampagneidéer til content på tværs af medier.

Vi forventer, at du:

  • Er fortrolig med digital indholdsproduktion til især sociale medier. Du ved, hvad der virker til forskellige målgrupper på forskellige kanaler, og hvad der performer og konverterer.
  • Har baggrund fra f.eks. bureau, NGO-branchen eller har arbejdet med content marketing.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan lide at omsætte idéer til konkrete kampagner. Du tænker ud af boksen og får de skæve og vovede kampagneidéer.
  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller tilsvarende. Din specifikke uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste - det er dit drive og ønske om at gøre en forskel for verdens børn.
  • Kan balancere store idéer med eksekvering og føre dem ud i livet.
  • Forstår at arbejde målrettet med output og strategiske mål uden at gå på kompromis med PlanBørnefondens værdier.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med at drive telemarketing-indsatser.

Praktisk info

  • Barselsvikariat: 1 år
  • Ansøgningsfrist: 20. januar 2026. Ansøg stillingen via nedenstående link.
  • Start: 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter
  • Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Communication, Private Fundraising & PR, Signe Holme (signe.holme@planbornefonden.dk / +45 60 68 30 12).

Om PlanBørnefonden

PlanBørnefonden er en af Danmarks største børne- og ungerettighedsorganisationer og en del af Plan International, der arbejder i over 75 lande. Vi kæmper for børn og unges rettigheder. Du bliver en del af en moderne og ambitiøs organisation med et stærkt fagligt miljø og et uformelt arbejdsklima. Vi sidder ca. 120 kollegaer sammen på vores kontor på Mimersgade i København, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger.

Hos PlanBørnefonden kæmper vi for børns rettigheder, ligestilling og antiracisme. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Som medarbejder forpligter du dig til vores børnebeskyttelsespolitik, og vi indhenter børneattest i forbindelse med ansættelsen.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline:
Contact person:
Signe Holme Head of Communications, PR & Private Fundraising signe.holme@planbornefonden.dk
Department: Communication, Private Fundraising & PR
Job type: Full-time
Month of employment: 04-2026
PlanBørnefonden
Mimersgade 47, 4.
2200 København N
+45 70 22 12 11
CVR 2035673

Privacy Policy (GDPR)
PlanBørnefonden